Den arvelader, der ønsker, at der skal forholdes anderledes med de efterladte ejendele og formue, end hvad der følger af de legale arveregler, kan træffe bestemmelse om dette ved testamente.

Vi kan udarbejde alle slags testamenter, hvad enten I er samlevende, ægtefæller eller er enlig og skræddersyr dem til netop din/jeres situation og behov. Derudover tilbyder vi et børnetestamente gratis (hvis købt sammen med komplet testamente).

Vores priser inkluderer

  • fysisk eller telefonisk møde med advokat Tine Hessner Prip
  • udarbejdelse af testamente
  • tilretning til I er tilfredse
  • fremsendelse af testamente og notarial genpart pr. post.

​Testamentet skal registreres hos notaren i din/jeres retskreds, som i den forbindelse opkræver et notargebyr på kr. 300,00.

Du kan nedenfor læse om det type testamente, der passer til dit behov.

Testamente for enlige

Er du enlig og har du særlige ønsker til hvad og hvem, der skal arve dig bør du oprette et testamente. Dette er både relevant, hvis du har eller ikke har børn.
I et testamente for enlige er det normalt, at man bl.a. tager stilling til gravstedsvedligholdelse, hvem der skal arve dig – både hvad angår din formue eller bestemte aktiver ved indsættelse af en bestemmelse om indbo, begunstige andre end kun livsarvinger (dine børn), bestemme om din arv til livsarvinger skal være særeje, indsætte børnetestamente m.m.

KR. 5.000,00 inkl. moms

Testamente for ugifte samlevende

Samlevende arver ikke hinanden

I dansk ret arver man ikke automatisk efter sin parter såfremt man ikke har indgået ægteskab. I takt med et stigende antal ugifte samlevende par, blev det med den nye arvelov i 2008 muliggjort at samlevende kan begunstige hinanden som var de ægtefæller i et (udvidet) samlevertestamente.

Dette sidestiller (næsten) samlevende med ægtefæller, hvorefter de arver hinanden. Som ugifte samlevende – både med og uden børn – er det enormt vigtigt med et samlevertestamente, idet længstlevende kan ende i en meget uheldig situation i tilfælde af den enes pludselige død.

Børn arver alt

Ugifte samlevendes arvinger er vedkommendes børn, både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren. Disse børn deler i lige forhold alt, hvad den afdøde efterlader sig.

Dette medfører, at såfremt en af jer går bort, vil alt hvad vedkommende efterlader sig gå direkte til livsarvinger eller dennes forældre m.v. (læs mere om arveklasser her). Efterlader man sig umyndige livsarvinger og overstiger arven kr. 75.000,00, vil pengene blive sat ind på en lukket forvaltningskonto indtil barnet fylder 18 år. Som altovervejende hovedregel kan hverken længstlevende eller livsarvingen råde over formuen uden samtykke fra Statsforvaltningen.

Mange efterlevende får sig derfor ofte en slem overraskelse, idet afdødes del af boligens værdi skal frigøres til vedkommendes – juridisk set – retsmæssige arvinger. Dette får desværre ofte den konsekvens, at længstlevende samvlever ikke har råd til at blive siddende i det fælleshjem og derfor skal gå fra hus og hjem.

Uskiftet bo er ikke muligt for samlevende

Man kan ikke hensidde i uskiftet bo som samlevende – ej heller med samlevertestamente. Det vil betyde, at afdødes formue skal skiftes umiddelbart efter dødsfaldet. I et (udvidet) samlevertestamente har I dog nu begunstiget hinanden og længstlevende arver derfor mest muligt. Livsarvingers arv kan indskrænkes til udelukkende tvangsarven.

5.000,00 inkl. moms

Testamente for ægtefæller

Ifølge arveloven arver afdødes ægtefælle/registrerede partner halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger (børn eller børnebørn). Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene.

Praktisk betyder det, at den efterladte ægtefælle arver halvdelen af den afdøde ægtefælles særeje, og ægtefællen beholder og arver ¾ af ægtefællernes samlede fællesbo. Det er den afdøde ægtefælles livsarvinger som arver resten.

Ønsker man, at længstlevende arver yderligere

Som nævnt ovenfor medtager længstlevende ved et skifte i levende live 75 % af ægtefællernes samlede formue jf. arveloven. Man har ved testamente mulighed for at indskrænke livsarvingers arv til alene tvangsarven. Tvangsarven til livsarvinger udgør halvdelen af den samlede tvangsarv til deling mellem alle livsarvinger. Den anden halvdel er ægtefællens tvangsarv.

I praksis betyder det, at man ved at begunstige sin ægtefælle mest muligt i et testamente kan sikre, at længstlevende bibeholder 93,75 % af jeres samlede formue. De sidste 6,25 % skal deles ligeligt blandt afdødes livsarvinger. Der er således en væsentlig forskel i beløb afhængig af, om man har testamente eller ej.

Mulighed for at hensidde i uskiftet bo

Arveloven giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at hensidde i uskiftet bo, dvs. at arven efter førstafdødes ægtefælle ikke opgøres og udbetales i forbindelse med dødsfaldet, men udskydes indtil den efterladte ægtefælle ønsker at skifte boet, ønsker at gifte sig igen eller afgår ved døden.

Hvis længstlevende ægtefælle har særbørn

Såfremt længstlevende efterlader sig særbørn, er uskiftet bo kun muligt såfremt disse giver samtykke til, at længstlevendes ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Dette har sin grund i, at særbørnene skal give samtykke til, at deres arv først udbetales, når længstlevende også er afgået ved døden. Man skal derfor som særbarn tage stilling til, om man vil lade sin stedmor/stedfar beholde ens fars/mors formue indtil længstlevende afgår ved døden. Dette indebærer den risiko, at arven formindskes, idet længstlevende har fuld råderet over afdødes formue. Såfremt denne formue formindskes så væsentligt af længstlevende, at man kan betegne dette som misbrug, kan særbørn kræve boet skiftet.

Man kan i levende live bede sine særbørn om at give forhåndsamtykke til, at ens nye ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo. Dette samtykke er som udgangspunkt bindende, og blanketten kan gratis hentes her.

KR. 5.000,00 inkl. moms

Børnetestamente

Et børnetestamente er en erklæring, hvor du giver udtryk for, hvem du anser for bedst egnet til at overtage rettighederne og forældremyndigheden over barnet i tilfælde af, at du selv dør, inden barnet bliver myndig, dvs. fylder 18 år. Ligeledes kan man som sammenlevende par/ægtefæller med fælles forældremyndighed sammen pege på den/de personer i prioriteret rækkefølge, man ønsker skal overtage forældremyndigheden i tilfældet af, at I begge måtte afgå ved døden.

Hvis man har forældremyndigheden alene

Hvis du som barnets mor/far har forældremyndigheden alene, vil den anden forælder automatisk have en fortrinsret til at få rettighederne over barnet, såfremt du dør. Såfremt man af forskellige årsager ikke anser dette som den bedst mulige løsning, kan du gennem et børnetestamente indsætte en anden person fx. en moster, farmor eller lign. og begrunde heri, hvorfor du anser denne person som bedst egnet.

Det er Statsforvaltningen, der i sidste ende bestemmer, hvem forældremyndigheden tillægges, men de vil som udgangspunkt følge testamentet med mindre barnets bedste taler imod den person, der er indsat. Der skal dog være tungtvejende grunde til, at forældremyndigheden ikke skal tillægges den efterlevende biologiske far/mor.

KR. 2.000,00 inkl. moms

Enlig

Testamente for enlige

Er du enlig og har du særlige ønsker til hvad og hvem, der skal arve dig bør du oprette et testamente. Dette er både relevant, hvis du har eller ikke har børn.
I et testamente for enlige er det normalt, at man bl.a. tager stilling til gravstedsvedligholdelse, hvem der skal arve dig – både hvad angår din formue eller bestemte aktiver ved indsættelse af en bestemmelse om indbo, begunstige andre end kun livsarvinger (dine børn), bestemme om din arv til livsarvinger skal være særeje, indsætte børnetestamente m.m.

KR. 5.000,00 inkl. moms

Ugifte Samlevende

Testamente for ugifte samlevende

Samlevende arver ikke hinanden

I dansk ret arver man ikke automatisk efter sin parter såfremt man ikke har indgået ægteskab. I takt med et stigende antal ugifte samlevende par, blev det med den nye arvelov i 2008 muliggjort at samlevende kan begunstige hinanden som var de ægtefæller i et (udvidet) samlevertestamente.

Dette sidestiller (næsten) samlevende med ægtefæller, hvorefter de arver hinanden. Som ugifte samlevende – både med og uden børn – er det enormt vigtigt med et samlevertestamente, idet længstlevende kan ende i en meget uheldig situation i tilfælde af den enes pludselige død.

Børn arver alt

Ugifte samlevendes arvinger er vedkommendes børn, både børn fra et evt. tidligere forhold og/eller fælles børn med samleveren. Disse børn deler i lige forhold alt, hvad den afdøde efterlader sig.

Dette medfører, at såfremt en af jer går bort, vil alt hvad vedkommende efterlader sig gå direkte til livsarvinger eller dennes forældre m.v. (læs mere om arveklasser her). Efterlader man sig umyndige livsarvinger og overstiger arven kr. 75.000,00, vil pengene blive sat ind på en lukket forvaltningskonto indtil barnet fylder 18 år. Som altovervejende hovedregel kan hverken længstlevende eller livsarvingen råde over formuen uden samtykke fra Statsforvaltningen.

Mange efterlevende får sig derfor ofte en slem overraskelse, idet afdødes del af boligens værdi skal frigøres til vedkommendes – juridisk set – retsmæssige arvinger. Dette får desværre ofte den konsekvens, at længstlevende samvlever ikke har råd til at blive siddende i det fælleshjem og derfor skal gå fra hus og hjem.

Uskiftet bo er ikke muligt for samlevende

Man kan ikke hensidde i uskiftet bo som samlevende – ej heller med samlevertestamente. Det vil betyde, at afdødes formue skal skiftes umiddelbart efter dødsfaldet. I et (udvidet) samlevertestamente har I dog nu begunstiget hinanden og længstlevende arver derfor mest muligt. Livsarvingers arv kan indskrænkes til udelukkende tvangsarven.

5.000,00 inkl. moms

Ægtefæller

Testamente for ægtefæller

Ifølge arveloven arver afdødes ægtefælle/registrerede partner halvdelen af arveladerens ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger (børn eller børnebørn). Efterlader arveladeren sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene.

Praktisk betyder det, at den efterladte ægtefælle arver halvdelen af den afdøde ægtefælles særeje, og ægtefællen beholder og arver ¾ af ægtefællernes samlede fællesbo. Det er den afdøde ægtefælles livsarvinger som arver resten.

Ønsker man, at længstlevende arver yderligere

Som nævnt ovenfor medtager længstlevende ved et skifte i levende live 75 % af ægtefællernes samlede formue jf. arveloven. Man har ved testamente mulighed for at indskrænke livsarvingers arv til alene tvangsarven. Tvangsarven til livsarvinger udgør halvdelen af den samlede tvangsarv til deling mellem alle livsarvinger. Den anden halvdel er ægtefællens tvangsarv.

I praksis betyder det, at man ved at begunstige sin ægtefælle mest muligt i et testamente kan sikre, at længstlevende bibeholder 93,75 % af jeres samlede formue. De sidste 6,25 % skal deles ligeligt blandt afdødes livsarvinger. Der er således en væsentlig forskel i beløb afhængig af, om man har testamente eller ej.

Mulighed for at hensidde i uskiftet bo

Arveloven giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at hensidde i uskiftet bo, dvs. at arven efter førstafdødes ægtefælle ikke opgøres og udbetales i forbindelse med dødsfaldet, men udskydes indtil den efterladte ægtefælle ønsker at skifte boet, ønsker at gifte sig igen eller afgår ved døden.

Hvis længstlevende ægtefælle har særbørn

Såfremt længstlevende efterlader sig særbørn, er uskiftet bo kun muligt såfremt disse giver samtykke til, at længstlevendes ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Dette har sin grund i, at særbørnene skal give samtykke til, at deres arv først udbetales, når længstlevende også er afgået ved døden. Man skal derfor som særbarn tage stilling til, om man vil lade sin stedmor/stedfar beholde ens fars/mors formue indtil længstlevende afgår ved døden. Dette indebærer den risiko, at arven formindskes, idet længstlevende har fuld råderet over afdødes formue. Såfremt denne formue formindskes så væsentligt af længstlevende, at man kan betegne dette som misbrug, kan særbørn kræve boet skiftet.

Man kan i levende live bede sine særbørn om at give forhåndsamtykke til, at ens nye ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo. Dette samtykke er som udgangspunkt bindende, og blanketten kan gratis hentes her.

KR. 5.000,00 inkl. moms

Børnetestamente

Børnetestamente

Et børnetestamente er en erklæring, hvor du giver udtryk for, hvem du anser for bedst egnet til at overtage rettighederne og forældremyndigheden over barnet i tilfælde af, at du selv dør, inden barnet bliver myndig, dvs. fylder 18 år. Ligeledes kan man som sammenlevende par/ægtefæller med fælles forældremyndighed sammen pege på den/de personer i prioriteret rækkefølge, man ønsker skal overtage forældremyndigheden i tilfældet af, at I begge måtte afgå ved døden.

Hvis man har forældremyndigheden alene

Hvis du som barnets mor/far har forældremyndigheden alene, vil den anden forælder automatisk have en fortrinsret til at få rettighederne over barnet, såfremt du dør. Såfremt man af forskellige årsager ikke anser dette som den bedst mulige løsning, kan du gennem et børnetestamente indsætte en anden person fx. en moster, farmor eller lign. og begrunde heri, hvorfor du anser denne person som bedst egnet.

Det er Statsforvaltningen, der i sidste ende bestemmer, hvem forældremyndigheden tillægges, men de vil som udgangspunkt følge testamentet med mindre barnets bedste taler imod den person, der er indsat. Der skal dog være tungtvejende grunde til, at forældremyndigheden ikke skal tillægges den efterlevende biologiske far/mor.

KR. 2.000,00 inkl. moms

Vil du kontaktes vedr. testamente?

Lad os høre lidt om din/jeres situation til en vurdering af behovet for et testamente. Udfyld venligst nedenstående kontaktformular, og vi vender retur.